Om kirken

Kirken ligger østligt i sognet ved den inderste vig af Fanefjord på en lille bakke, hvis højeste punkt er sydøsthjørnet af kirkegården.

Fra tiden omkring 1250 ? 1300 står det rummelige skib, hvis murhøjde er ca. 7 m. Muren består af munkesten i munkeskifte. Murene, der ikke har sokkel, er fagdelt af slanke støttepiller.

Der findes kun et enkelt oprindeligt vindue. Det er placeret 2,65 m. over jorden, er 3,18 m. højt og spidsbue

Til skibet har oprindeligt sluttet sig et smallere kor, hvis langmure spores på triumfbuens østside. Mellem sporene efter disse mure findes en spidsbuet vægbue, der tyder på, at koret har været overhvælvet. Det samme har været tilfældet med skibet. 

Skibets nuværende hvælv er sengotiske. Efter år 1500 blev det oprindelige kor erstattet af et langhuskor. Den flade tresidede afslutning, på hvis hjørner der står støttepiller, har i nordre skråmur en lille, spidsbuet blænding. Et vindue bevaret i gammel stand i den søndre skråmur er nu lukket. 

Hele langhuset har sengotisk tagværk; men de to afsnit over kor og skib er næppe samtidige, da de er forskellige i detaljerne. 

De ?forkert? vendte gavle på tårnet er høje og ranke med tretten kamtakker og med blændinger af lignende karakter som korgavlens. Det velbevarede tårntag har dragerværk med tre sæt hanebånd. 

Våbenhuset, der utvivlsomt er sengotisk, er omdannet og overpudset. Døren er nu rundbuet, og gavlen er glat. Bygningen, der fik en hovedreparation i 1724, er hvidkalket med teglhængte tage. 

 

Kalkmalerierne
Kirken rummer kalkmalerier fra to forskellige perioder. De blev fremdraget i 1929 ? 31 og blev restaureret af konservator E. Lind i 1932 ? 34. 

De smukke billeder i triumfbuen er fra omkring 1350. Nederst på nordre vange ses Kristoforus bærende Jesusbarnet. Derover ses en ridder til hest (måske Sankt Jørgen). Nærmest buetoppen er de fire evangelisters tegn. På sydsiden ses en rytterfigur, Sankt Morten, der med sit sværd sønderskærer sin kappe til tiggeren. Af den til Kristoforus svarende figur er kun bevaret hovedet. 

Omkring 1500 har skibet fået en rig udmaling ? formentlig af Elmelundemesteren, idet hans bomærke findes på en ribbe i det første hvælv i nordre række.. Der er dog en afvigelse, idet den øverste tværstav er buet, ikke vinkelbøjet som i Keldby og Elmelunde. 

Triumfvæggens sydside: Øverst ses Kristus som verdensdommeren, Maria med jomfrukrone samt apostlene Peter og Paulus. Derunder skildres dommedag. 

Triumfvæggens nordside: Øverst Sankt Jørgens kamp mod dragen. Derunder Maria knælende for sin søn, og Frelseren knælende for den kejserkronede Gud Fader.  

I første nordhvælvs østkappe ses bebudelsen. I sydkappen: Maria og Elisabets møde. Vestkappen: Jesu fødsel. Nordkappen: Omskærelsen.  

I andet nordhvælvs østkappe: De hellige tre kongers tilbedelse. Sydkappen: Fremstillingen i templet. Vestkappen: Jesus som tolvårig i templet. Nordkappen: Jesu dåb.

I tredje nordhvælvs østkappe: Barnemordet i Betlehem. Sydkappen: Jærtegnet med sæden. Vestkappen: Flugten til Ægypten. Nordkappen: To scener adskilt af et træ: Judas? selvmord ved hængning; Abner, der snigmyrdes af Joab.  

Fjerde nordhvælvs nordkappe: Abraham og Isak på vej til Moria Bjerg. Østkappen: Isaks ofring. Sydkappen: To koner i samtale på en bænk (samtalen overværes af en djævel). Vestkappen: Sjælevejning.

Første sydhvælvs nordkappe: Evas skabelse. Østkappen: Syndefaldet. Sydkappen: Uddrivelsen af paradiset. Vestkappen: Engel med hakke mellem grædende menneskepar.

Andet sydhvælvs østkappe: Himmeltegnenes skabelse. Sydkappen: Dyrenes skabelse. Vestkappen: Havdyrenes skabelse. Nordkappen: Adams skabelse.

Tredje sydhvælvs nordkappe: Lazarus opvækkelse. Østkappen: Kristus for ypperstepræsten. Sydkappen: Kristi bespottelse. Vestkappen: Den rige og den fattige mands bøn.

Fjerde sydhvælvs østkappe: Fristelsen i ørkenen. Sydkappen: Davids sejr over Goliat. Vestkappen: Den rige mand og Lazarus. Nordkappen: Samson ødelægger løvens gab. 

Alteret
Alterbordet er fritstående i koret, muret af munkesten og dækket af en ny bræddebeklædning.

Altertavlen er i senrenæssancestil med ornamenter i bruskbarok fra omkring 1630. En indskrift på altertavlen angiver, at tavlen er stafferet under Corfitz Ulfeldt i 1634.

Døbefonten
Døbefonten er senromansk af gotlandsk, rød- og hvidflammet kalksten. Kummen er firkløverformet. Soklen har form som fire sammenstillede søjler. Foden er dækket af gulvet.

Prædikestolen
Prædikestolen er af samme type som Elmelunde kirkes, og den er formentlig udført af samme billedskærer fra omkring 1645.

Stoleværket
Stoleværk af lukkede højrennæsancestader af fyr fra omkring 1600 findes på skibets og korets nordside. De lukkede stader i skibets sydside er fra 1700-tallet.  

Kirkeskibene
Skibet, der hænger over indgangen til kirken, er det ældste af de tre kirkeskibe. Skibet er barkentinen Georgius bygget til minde om en hollandsk kufs stranding ved Nordfeld i 1922. Det er bygget af styrmand Karl Kristoffersen, Hårbølle. 

Linieskibet, der hænger bagest mellem to piller i kirken, er en original model af orlogsskibet, der fik navnet ?Christianus Quintus? i 1674. Deltog under navnet ?Prinds Christian? i søslag i krigen mod Sverige i 1658 ? 60. Deltog under admiral Niels Juel i slaget i Køge Bugt og i slaget ved Møen i 1677. Skibet er skænket af gårdejer Christian Jensen, Damme. 

Det nyeste kirkeskib hænger i den midterste bue. Det er skænket af Christian Jensens søn, Lars P. Jensen, Lendemarke. Det er en nøjagtig model af linieskibet ?Christianus Sextus?.  

Orglet
Kirken fik et nyt orgel i Julen 1998. Det er bygget af Frobenius og Sønner A/S. Orglet blev bygget med 10 stemmer, fordelt på 2 manualer og et pedalklaviatur. I 2011 blev orglet udvidet med 4 stemmer, takket være en donation fra Augustinus Fonden og en privat donor.     _______________________________________________________________ 

Kilde: Danmarks Kirker, Præstø Amt v. Chr. Axel Jensen og Victor Hermansen, Nationalmuseet 1933 ? 1935.