Fanefjord Sogn

Fanefjord sogn, som tidligere blev kaldt Søndersogn, ligger i det sydvestlige hjørne af Møn og grænser mod nord og øst til Røddinge og Liseby i Damsholte sogn og mod syd og vest til farvandene Østersøen, Grønsund og Letten.

Sognets navn betyder noget så prosaisk som ?sumpet, vådt område? ? lidt synd for den poetiske fortælling om jomfru Fane, som var den mægtige jættekonge Grøns hustru. Deres grav, ?Grønsalen?, er en af Danmarks smukkeste langdysser fra yngre stenalder. Den ligger lidt syd for Fanefjord Kirke.

Fra kirken er der udsigt over Fanefjorden, hvor Absalon og Valdemar den Store i 1169-1170 lå med deres flåde, før deres togter mod venderne og deres fæstning Arkona.

Kirken, der er Møns næststørste, blev bygget ca. 1250 - 1500

Sognets historie er lang og broget. Møn har været skueplads for utallige stridigheder frem til 1658 og 1659, hvor svenskerne hærgede. Søndag den 29. maj 1659 kom svenskerne over Lettens lave vand med over 3.000 svært bevæbnede mænd, som blev mødt af ca. 600 bønder med leer og knipler. På 300-årsdagen blev der rejst en mindesten, som kan ses fra Grønsundvej.

Efter krigen med svenskerne blev øen og sognet plaget af Chr. V?s hestgarde under den berygtede oberst von Plessen. Først i 1696 fik man lidt bedre vilkår under Frederik IV.

Sognet består af 8 landsbyer: Askeby, Damme, Hårbølle, Kokseby, Lerbæk, Tostenæs, Vindebæk og Vollerup.

I 1769 besluttede Chr. VII at sælge krongodset Møn. Øen blev delt i 5 dele og solgt til højstbydende. Bønderne i sognet holdt sammen, og det lykkedes dem at få hammerslag for 42.750 rd. Der var problemer med at skaffe kaution for beløbet inden 24 timer, men det lykkedes at overtale kongen til at frafalde kravet takket være Herman Barfod (tidl. Ansat i det kgl. Rentekammer) og sognets nye præst Anders Fibiger samt gårdmand Christen Nielsen fra Tostenæs. I 1869 blev der på 100-årsdagen rejst en mindesten for Fibiger og Chr. Nielsen ved festpladsen i Fanefjord Skov.

Fanefjord havde 80 selvejergårde, 136 huse med jord og 45 jordløse husmænd. Jorden blev delt i 80 gårde, som var næsten lige store og delt i områder, som blev kaldt ?roder? med 20 gårde i hver. Af dem valgte man en godsbestyrelse på 12 mand, hvor hvervet gik på skift. Den bestyrelse traf alle beslutninger efter princippet ?Én for alle og alle for Én?.

Senere kom der sognefoged og i 1841 sogneforstander indtil 1867, hvor der blev oprettet sogneråd.

I 1968 forsvandt sognerådet og alle mønske kommuner blev samlet i én storkommune, Møn Kommune. I 2007 er Møn Kommune indgået i Vordingborg Kommune.

Kilde: "Fanefjord - et sogn på Møn", Fanefjord sogns grundejer- og beboerforening, 1996