Præstens Påskeprædiken

Præstens prædikentale Påskedag (evangelieteksten Matt 28, 1-8).

Påskemorgens lys, evangeliets glædelige budskab, Jesus er opstået fra de døde. 
Det vækker noget i os, som på mange måder sprænger al logik. Fatte hans opstandelse kan vi langt fra. Det er et mysterium. Vi kan ikke analysere os frem til opstandelsens sandhed. Det er ligeså̊ ubegribeligt som at forstå, hvorfor vi elsker et andet menneske og finde belæg for det. Det kan i sidste instans ikke forklares, men må erfares. Påsketro giver udsyn og overrasker. Den overraskelse, som kvinderne tror på ude ved graven. De bliver vildt overrasket over det, der skal ske, og overraskes over, at livet er der - at det har evig karakter. Det er den tro, der fremhæves i evangelieteksten til påskedag. Vi kan ikke nyde synet af en smuk påskepyntet kirke, men vi kan se, hvor flot naturen folder sig ud og overrasker os allesammen på sin helt egen måde med alskens farver og dufte, solens varme stråler og månens storhed.  

Journalisten Charlotte Rørth fik sit livs overraskelse tilbage i 2009, da hun mødte Jesus i en vision. Hun har skrevet bogen ”Jeg mødte Jesus” fra 2015. Måske I kender den? Hun refererer til et møde, der i første omgang fyldte hende med frygt. Charlotte er ikke ene om sådan en oplevelse. Hvad kan vi bruge den til? 

Ja, den minder os om, at selvom Jesus døde langfredag, så er der mennesker, der sidenhen både har hørt og set ham på forskellige måder. Det underbygger evangeliets tekst om, at Jesus virkelig er opstået påskemorgen. Men hvordan ved vi ikke. Ingen så ham opstå, men de erfarede ham opstået. De mødte ham, og nu hører vi det gentaget i dagens tekst, hvor der står: ”Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået”. Fatte hans opstandelse kan vi ikke, men vi kan erfare det i vores liv og lade os overraske over påskens glædelige budskab.

Det er påsketroen bag ved forstanden. Et sted dybt nede i hjertet ligger den der, og den griber ned i langfredagens tristhed, og coronavirus har vendt op og ned på vores hverdag. Så er påskelyset her for at give håb til dagene, der kommer. Du skal lade det glædelige budskab gribe dig og lade det gøre dit hjerte glad. Det er den virkelighed, der bliver foldet ud for os i dagens opstandelsestekst.

Hvordan glædes vi? Det gør vi, når vi overraskes af hverdagens mirakler, som kan ses i alt det, vi gør for hinanden i øjeblikket. Mange oplever større hjælpsomhed, opmærksomhed og omsorg i denne tid. Mange har sendt blomster til de ældre på plejehjemmene, nogle optræder med levende musik, andre har fået bragt næstekærligheden hjem i en indkøbspose eller har modtaget et gækkebrev. Børn har sat bamser frem i vinduerne, og der er blevet vinket som aldrig før. De digitale gudstjenester og fællessangsprogrammer i fjernsynet er blevet et kæmpehit. Vi har brug for fællesskabsfølelsen mere end nogensinde før.

Men selv i krisetider bliver det påske. Og med påsken følger budskabet om lys og håb. Og håbet trænger sig altid på i menneskers liv - for håbet lader sig ikke sådan kue af forbud, aflysninger og begrænsninger. 

Håbet lever af og i det usete af menneskets iboende længsel efter evigheden. Det spirer frem i vores almindelige hverdag med hinanden af kærlighed, og det rækker ud over døden. Det er den tro og det håb, der gives os i dagens evangelietekst. Vi overraskes. Påskemorgen, døden findes stadig, men dens betydning og indgriben er flyttet, for Gud har bestemt, at døden ikke er det sidste. Vi har ikke ord for det, der rammer os her i påsken. Vi forundres over tilværelsen. Med påsken ser vi opstandelsen i naturen, i sorgen og i glæden, i det vi gør for hinanden. Opstandelsen er nyt liv fra Gud, der møder os uventet. Vi mangler ord - vi overraskes. TPH / Sognepræsten.

Tryk her for at læse sognepræstens coronatanker