Du er her: 

Koncert 4. juni kl. 19.00

Koncert med Den Danske Degen Duo

Tirsdag04jun2019 kl. 19:00 - 21:00

Koncert med Den Danske Degen Duo koncert i Fanefjord Kirke. Duoen består af guitarist og lutenist Kristian Buhl-Mortensen og blokfløjtespiller Pia Dahl, som også er kirkens organist. Duoen indspillede i 2014 en CD med titlen ”Divertissement”. Lyt til duoen på Youtube. Søg på den Danske Degen Duo.

Til aftenens koncert spiller duoen stykker fra denne CD samt en lille afdeling af populære melodier som f.eks. Ulrik Neumanns ”Kärleksvise” og temaet fra filmen ”Godfather”. Ligesom vi kan glæde os til Carl Nielsens legendariske melodi ”Tågen letter”.

Koncerten lægger ud med musik fra Christian d. 4.s hof og bevæger sig gennem 1700tallet frem til i dag med iørefaldende temaer og klange på lut, barokguitar og moderne akustisk guitar samt blokfløjter i forskellige størrelser og klangfarver. Og naturligvis vil musikerne undervejs fortælle både om instrumenterne, nogle af komponisterne og musikken.

Alle er velkomne. Koncerten er gratis. Menighedsrådet er arrangør.

Del dette: