
14/10/2025 0 Kommentarer
Informationsmøde skovkirkegården Peberhaven
Informationsmøde skovkirkegården Peberhaven

Vi er rigtig glade for endelig at kunne dele planerne om den kommende skovkirkegård med jer. Derfor inviterer vi til kaffe og kage, og oplæg fra landskabsarkitekterne OPLAND, som skal assistere os med planerne og udførelsen af skovkirkegården Peberhaven.
Peberhaven er ca. 3 hektarer i Fanefjord Skov som kirken ejer. Det forrige menighedsråd påbegyndte arbejdet med den kommende skovkirkegård, og vi er fortsat med planerne. Snart skal alle myndigheder ansøges om tilladelser, men inden vi har skitserne helt på plads, vil vi meget gerne invitere alle interesserede til at komme med input og sparring ift. jeres tanker og ønsker til en skovkirkegård - alt sammen under hensyntagen til skovloven naturligvis.
Har du ikke set Peberhaven endnu, så kan du gå en tur med menighedsrådet d. 15. november kl. 10.00. Vi mødes på Fibigervej 4. Skovstykket har endnu ikke stier, så man skal kunne gå i ujævn skovbund, for at være med.
Kommentarer